3. studieopgave

Introduktion til elever

REBSLAGNING

Rebslageri er et tekstil-håndværk, og i middelalderen kaldte man dem for ”rebvindere”. Det er altså et håndværk hvor man bruger tekstiler (stof).

Rebslageriets historie

Reb og tovværk er en af de vigtigste tekniske hjælpemidler fra tidlig tid som mennesker anvender. De ældste reb findes i Ægypten. De er næsten 3.300 år gamle. Billeder viser, at ægypterne brugte reb til bygning af pyramiderne.

Det er nemt at "slå" reb. Det kan man gøre uden de store tekniske hjælpemidler. Bønder lavede deres simple reb af hestehår, bast, hør eller svinebørster selv med deres eget "værktøj". Havde man brug for et reb af bedre kvalitet, gik man til Rebslageren og købte det. Håndværket kender man så langt tilbage som skibe sejler på de forskellige have.

Der var stor forskel på de rebslagere, som arbejdede i havnebyer, og dem som lavede reb på landet. Bønderne på landet lavede selv deres reb, og her var kvaliteten ikke så vigtig. Rebslagerne i havnebyerne lavede mere holdbare reb, og kunne tjene penge på det.

I Tyskland adskiller man derfor en Seiler og en Reepschläger. En Reepschläger lavede de tykke, tunge tove, der var nødvendige til sejlskibene. En Seiler lavede kortere og tyndere reb til bønderne, eller til brug som tøjsnor, fiskegarn og så videre. Forskellen kendes ikke i det danske sprog, men den sociale forskel er her den samme.

Hamp

Rebs kvalitet er afhængig af "fibrenes" længde. Om folk brugte hamp eller hør, var afhængig af regionen de boede i. Man brugte det materiale, som voksede i nærheden. Jo længere fibrene er, jo sværere er det at rive rebet over.

Hamp er det bedste naturlige materiale, men hampen tåler ikke vand (saltvand) i længere tid, og må derfor tjæres for at blive holdbart til vandbrug. Reb og tovværk blev fortrinsvis lavet af hamp, når de skulle bruges til sejlskibe. Hampen blev oftest importeret fra Rusland, men rebslageren kunne også bruge hamp fra sit eget område.

Fremstilling

Man starter med at lave et "garn". At spinde et garn er en meget gammel teknik. Vi kender også alle teknikken ved fremstilling af uld. Rebslageren havde hampen rundt om livet, de første garn blev fastgjort til krogen af rebrokken.(En ting der gør, at krogen kan drejes rundt.) Imens han gik baglæns drejede en hjælper rebrokken rundt.

Flere garn er nødvendige for at slå et reb. Disse blev lavet på "Reberbanen". Banen var lang og smal og af omkring 80 - 300 meters længde. Den bedst kendte er nok Reberbanen i Hamborg. Her arbejdede i 1800-tallet ca. 24 rebslagere (med tilhørende hjælpere). Det er nødvendigt for at slå reb, at garnene laves fra 15% til 30% længere end det reb, der skal laves, da det på grund af snoningerne naturligvis bliver kortere. Man bruger sædvanligvis 3 garn til et reb, men 4 giver en større styrke.

Flere reb blev igen slået sammen til et tov, ligesom flere tov blev slået sammen til et kabel. Hver gang man slog reb/tov/kabel sammen, blev produktet kortere (15-30%), og man kan derfor forestille sig, hvorfor man brugte lange lige gader for at lave reb til sejlskibe.

Rebslagning vejledning

Før I kan gå i gang, skal vi vide hvordan vi gør, og hvilke redskaber der skal bruges.

Redskaber

Nedenfor kan I se fire tegninger, der illustrerer de fire redskaber vi skal bruge når vi skal lave et reb.

 Rebdeler                                Rebslager

Garnholder                             Mavekrog

Derudover skal I bruge 4 ruller garn, Hvor den ene, skal være den hvide, da den er ekstra stærk.

Opstilling

1         En elev placerer sig med fødderne ved 4,5m mærket, og påfører mavekrogen.

2         En anden elev holder garnholderen, mens en tredje elev starter med at binde en lykke om alle 4 garntråde og sætter lykken på mavekrogen.

3         Den tredje elev går frem og tilbage fra mavekrogen til rebslageren og spænder trådene fast.

a.       først føres alle fire garntråde rundt om 1. Krog, og så tilbage, rundt om mavekrogen.

b.      Derefter tilbage og spænder alle fire garntråde rundt om 2. Krog, os så tilbage og rundt om mavekrogen.

c.       Derefter tilbage og spænder alle fire garntråde rundt om 3. Krog, og til sidst tilbage og binde garntrådene fast til mavekrogen.

4         Elev 3 tager nu rebdeleren, og placerer sig ved eleven med mavekrogen på og fordeler garntrådene (fra hver krog på rebslageren) i de tre riller.

5         Elev 2 stiller sig klar til at dreje rebslageren.

Rebslagning

   Nu er vi klar til at lave reb.

1.       Elev 2 begynder at dreje håndtaget på rebslageren i urets retning.

·         Der drejes ca. 100 omdrejninger. 

2.       Når der er drejet 100 omdrejninger begynder elev 3, som står med rebdeleren at bevæge sig ned mod rebslageren, i et roligt tempo. Elev 2 drejer stadig videre.

3.       Når elev 3 når ned til rebslageren, stopper elev 2 med at dreje.

4.       Garntrådene tages af de tre kroge, og samles på en krog. (uden at lade dem sno sig op)

5.       Elev 2 drejer igen, men nu modsat uderets retning.

6.       Der drejes til rebet er fast.

7.       Rebet tages af og der bindes en knude i enderne så rebet ikke går op.